RkmolleV
• Kommunalvalg
• Kalender
• Bestyrelse
• Beretning
• Medlemsbrev
Tilbage
 
Rækker Mølle Venstre Beretning 2009

Regel forenkling og omstillings parathed.
Endnu et år er fløjet af sted, og udviklingen har taget en drejning ingen af var i stand til at forudse for et år siden.
Beretningen er en anledning til at kigge både frem og tilbage. De seneste år har vi snakket om at hjulene kører stærkt og at en neddrosling ville være sundt for samfundet. –Men når den kom med sådan en fart og så voldsomt, føler man sig blæst helt bagover, og lyset for enden af tunnelen kan være svært at få øje på.
En del er desværre allerede blevet arbejdsløse, og mange arbejdspladser er lukket ned eller flyttet til udlandet, som følge af der høje danske omkostningsniveau.
Det stiller helt andre krav til det politiske system, og det bliver en kæmpe udfordring at finde de rigtige løsninger. Omstillings parathed, omskoling og fleksible løsninger uden dynger af papir nusseri bliver nogle af kodeordene fremad.

Glad ved at regeringen har kørt en stram økonomisk kurs, så udlandsgælden er væk, og der er penge på kistebunden, så der kan sættes gang i offentlige investeringer, og samtidig mindske den offentlige administration, så unødvendig kontrol lettes. Hovederne og hænderne skal så overflyttes til handlinger, visioner og hjælp til iværksættere, der kan bidrage med at holde hjulene i gang.
Vi må have max fokus på hvor vi får mest for pengene. (Bjørn Lomborg) Pengene må ikke bruges på drift. Rationalisere og investere i stedet for.

Mange steder er der et renoverings efterslæb på offentlige bygninger, så der er opgaver nok der venter, lige som mange skoler ikke er ”up to date” med moderne faciliteter, der lever op til de krav der stilles til undervisningen i dag. ( Grupperum, it, osv.) Energi forbruget vil også kunne sænkes betydeligt, hvis offentlige bygninger blev renoveret. Mange af bygningerne er bygget i en tid hvor energimærkning og isolering ikke havde samme betydning som i dag.

Grønvækst strategien blev lanceret på landsmødet. Danmark uafhængig af olie, kul og gas, og dansk eksport af miljø teknologi til hele verden lyder ikke dårligt. Det bliver en lang rejse, ankomst tidspunktet noget usikkert, med der er helt sikkert spændende perspektiver og mange udfordringer forude. (Obama bliver en vigtig brik i om visionen kan lykkes)

Det hænger i nogen grad sammen med det længe ventede udspil fra skatte kommissionen, der varsler lavere skat på arbejde, og højere skat på energi forbrug. Omlægningen til grønne afgifter er ok i mine øjne, men beskatningen skal differencers afhængig af hvilke alternativer der er i området. Fri os for afgifter på alternativ energi, produceret i biogas for at nævne et eksempel, og der vil straks skyde en underskov af alternative energi producenter op. + afbrænding af rest produkt.
I vores del af landet hvor offentlig transport stort set er forbeholdt skolesøgende, og ikke er et reelt transport tilbud, må vi have meget lave takster pr. kørte km. ellers bliver det endnu en af de ting der skubber til skævvridningen af Danmark.

Afventer med spænding regeringens udspil, hvor de forhåbentlig har pillet nogle af de morsomme indslag ud. Beskatningen af koprutter må komme fra spøg og skæmt kassen, eller skal vi også have forskellig miljø afgift på os, afhængig af hvad vi spiser. Køerne i Danmark leverer mere mælk pr. ko, så hvis den samme mælk skal produceres et andet sted i verden, vil udledningen stige. Hvad hjælper det at vi reducerer udledningen hvis produktionen flyttes til andre forhold, hvor udledningen også stiger. Det gælder også andre erhverv, så vi må holde tungen lige i munden og tage de store internationale briller på. Konkurrence dygtigheden er og bliver utrolig vigtig.

Regeringens seneste transportudspil tilgodeser ikke det vestjyske område med så meget som en tanke. Ind i mellem har man lyst til at råbe HALLO, har i glemt vi er her ovre. Opgraderingen af vejnettet er stadigvæk et kardinalpunkt i forhold til udviklingen. Området har mange produktions virksomheder og turistbranchen i vores kommune har næst flest overnatninger lige efter København, så det er meget vigtigt med gode forbindelser.

Arbejdet med bekendtgørelsen om Skjern Å Nationalparken kommer i gang hen over foråret og sommeren, bliver spændende at følge. Vi må holde fast i at de 8 punker bliver tilgodeset sammen med kravet om lokal indflydelse. Nationalparken kommer til at byde på mange muligheder for området, men også mange udfordringer, så det bliver spændende at følge.

Dejligt at se at handelsstands foreningerne i de 2 byer begynder at samarbejde og vil bruge nationalparken i deres markedsføring. To der arbejder sammen løfter meget mere end to det løfter hver for sig. Vi skal have det gamle skel ved åen opløst, så masterplanens vision om at få de to byer til at smelte sammen kan blive til virkelighed. Første synlige signaler må blive lys på cykelstien mellem de to byer. Det må der kunne findes en løsning på selv om det skal over Skjern å.

På det kommunal politiske plan har vi haft det første ”normal” år, hvis det kan kaldes det. Mange ting er ved at falde på plads og harmoniseringen er på plads de fleste steder, så nu skal der til at være plads til forskelligheder igen. Her tænker jeg ikke på de økonomiske ressourcer, men viljen til at tillade, at tingene kan løses på forskellig måde, afhængig af geografi og menneskelige ressourcer og interesser.
F.eks. er der så mange der gerne vil stoppe flere opgaver ind i skolerne. Det kan også godt være at der kommer nye ting, der er vigtigere end nogle af de opgaver der ligger i dag, men så må det pilles andre ud. Der skal være plads til forskellige måder at løse opgaverne på afhængige interesser.

Jeg vil gerne opfordre politikerne til at tænke sig meget om, og hver gang der kommer nye forslag, eller undersøgelser for den sags skyld, stille sig selv og andre spørgsmålet: Er det nødvendigt, hvad nytter det og hvad medfører det for slutbrugerne. Det kommer til at virke som et stort filter, og begrænse nogle af de enorme dynger papir der bliver produceret.
Ser gerne nye ideer i en form for tilbuds katalog på max 1- 2 sider, der hurtigt belyser hvem, hvad, hvor og hvorfor, så det er let at overskue og finde inspiration for lærer og forældre.

Sundhed, forebyggelse og fysisk aktivitet er en af de ting vi må forvente der kommer flere tiltag omkring. Men hvem siger det skal løses ens alle steder, der er så mange muligheder for at pirre nysgerrigheden og lysten, så her vil vi gerne have mulighed for selv at vælge.

En af de ting vi ikke kan være tilfredse med er sagsbehandlingstiderne på miljøansøgninger. Det er ikke godt nok med ventetider på optil 1,5 år. Det kan ikke være rimeligt at et helt erhverv bliver taget som gidsel, og ikke har mulighed for forandringer pga. omlægninger i et ansøgnings system. Det er trættende at alle har så travlt med at vaske hænder og skyde skylden på andre led i systemet. Jeg synes vi som område skal vise, at vi går foran og finder fælles fodslag mellem kommune, landboforening og andre interessantere, og viser politisk initiativ til at lægge pres på folketinget for at få forenklet systemerne, så det kan komme til at kører langt enklere. Vi skal ud over dobbelt arbejde, og have tiltroen til at opgaverne er løst rigtigt første gang.

I organisationen har vi igen haft et travlt og spændende år. Esben Lunde Larsen blev i oktober valgt til vores nye folketingskandidat i Ringkøbing Kredsen, som dækker hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi ønsker Esben tillykke og glæder os til samarbejdet.

Ole B. Sørensen er vores kandidat til EU valget den 7. juni. Ole har tidligere vikarieret i Europa Parlamentet, så han ved hvad der venter. Hvis det skal lykkes at få Ole valgt, kræver det at vi samler alle de stemmer der er muligt. Så vi må alle op af stolen og gøre en forskel.

Opstillingen af kandidater til Regionerne kommer til at foregå på Kommuneforeningens generalforsamling den 16. marts. Harry Jensen er villig til at genopstille, Viggo Nielsen stopper efter denne periode. Til afløsning har vores afgående borgmester Torben Nørregaard har sagt ja til at opstille.

Sidst men ikke mindst har vi fået valgt Venstres borgmesterkandidat til kommunalbestyrelsesvalget 17. november. Iver Enevoldsen blev valgt på opstillingsmødet den 2. februar, så nu ved alle de øvrige kandidater på liste hvem det er der står i spidsen.
1068 afgivne stemmer vidner om en enorm interesse og at resultatet af aftenens afstemning stemte overens med Dagbladets net afstemning er ret tankevækkende.

Hen over foråret og sommeren skal venstres valgprogram udarbejdes og på kommuneforeningens hjemmeside har alle muligheder for at komme med forslag og punkter de ønsker skal med i den videre behandling. Sidste frist for indlevering de den 16. marts.
Herefter er det organisation og kandidater der sammensætter det endelige program.

Vi ser frem mod endnu et travlt valgår, så der bliver udfordringer nok i den kommende tid.
Til slut vel jeg gerne sige tak til den øvrige bestyrelse og Bent Dyrvig, for det gode samarbejde vi har haft i det forløbne år.










20-05-2012 13:00
Levendegørelse i Dejbjerg Jernalder
-----------------------------------

22-05-2012 19:30
Årsmøde
-----------------------------------

26-05-2012 13:00
International smededag på Bundsbæk Mølle
-----------------------------------

27-05-2012 07:00
Se pinsesolen danse
-----------------------------------

27-05-2012 11:00
Pileflettedag 2012
-----------------------------------

27-05-2012 13:00
Børnenes Bundsbæk - Spis naturen
 
Sommerhus udlejes
-----------------------------------

Fodboldstøvler str. 40 sælges
-----------------------------------

Elefant hegn
 
 
Design & layout © MediaConnect ApS