Farvel børnehave – Goddag skole
Børnehaven Lærkereden holdt torsdag den 18. Juni afskedsfest for børneårgangen 2003.
Børn, forældre og søskende var inviteret til en ”farvelfest” for at sige et ordentligt farvel til de ellers så trygge rammer, som børnehaven nu giver.
Traditionen tro starter sådan en aften med børnenes udgave af ”Jeg ved en lærkerede”. Derefter var der tale v. Hanne Damgaard Markussen. Til at beskrive børnene med brugte Hanne en masse f-ord bl.a. fremadrettet, finurlig, farverig og fortryllende. Hun nævnte også, at børnene havde lært at sidde stille og modtage en kollektiv besked.
Efter den ellers så gode tale gjorde børnene sig klar til teaterstykket ”De tre bukke bruse”. Her var der både den lille, den mellemste og den store bukke bruse.
Aftensmaden var den helt store buffet med alt hvad man kunne tænke sig her iblandt frikadeller, pastaretter, pølsehorn og det helt store hit – pandekager.
Efter en veloverstået middag gik turen til skolen. Her blev forældre informeret om alle de praktiske ting og børnene skulle i ”før-børnehaveklasse”.
Årgang 2003-forældre & børn vil gerne takke Lærkereden for nogle dejlige år.
TJJ


