- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Å-indvielse

Fredag den 7. september blev der indbudt til indvielse af det nye åløb ved Tylvad Dambrug og Clausager Kunstvirke. Kommunen var repræsenteret ved ingeniør Per Søby Jensen og fagleder Ivan Thesbjerg. Sidstnævnte bød velkommen og glædede sig over projektets gennemførelse.

Initiativet til en omlægning af Ganer Å ved Tylvad dambrug kommer fra kommunen, ligesom midlerne gør det. Målet har været en forbedring af vandkvaliteten.
Kommunen har foretaget flere miljøforbedringstiltag andre steder i åløbet, og gennem målinger af okkerindholdet omkring Tylvad dambrug har det vist sig, at jernindholdet er omkring 6 mg, som er 20 gange højere end det, der er godt for et å-miljø med en god fauna og fiskebestand. Kommunen har derfor ønsket at forbedre forholdene, og Bent Kollerup, der får sit vand til fiskedammene fra Ganer Å, har fra begyndelsen været interesseret i projektet.

Kommunens projekt til en forbedring af vandmiljøet har bestået i to tiltag: 1) En omlægning af åløbet udenom fiskedammene, som er en delvis tilbageføring til det oprindelige åløb. 2) Etablering af en ”okkersø”, der kan rense vandet fra de omkringliggende marker.
Bent Kollerup har sammen med Søren og Harald Madsen bidraget med jord til åløbsomlægningen og Clausager har stillet jord til rådighed til ”okkersøen”.

Per Søby Jensen guidede de fremmødte rundt i de to projektdele. Entreprenør Erling Madsen har stået for gennemførelsen af projektet.
I smukt septembervejr fik vi en engageret beskrivelse af projektet og kunne ved selvsyn se, at det hele ikke blot er til gavn for fisk og planter, men så sandelige også er en fryd for øjet.

Efter præsentationen af det vellykkede projekt bød Ringkøbing-Skjern kommune på grillpølser og øl på Tylvad Dambrug. Under den efterfølgende samtale kom det frem at kommunen også kunne ønske sig en bedre passage ved Møllesøen. Kan et sådan projekt gennemføres med samme æstetiske sans som det just afsluttede, kan vi kun glæde os i Rækker Mølle over kommunale tiltag til forbedring af herlighedsværdien og miljøet.
JH
Klik på et billede og se serien i fuld størrelse!

Klik på billedet og se det nye åløb i stor størrelse!
Sidst opdateret: 19-02-2015
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect