- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Nytårstaffel hos spejderne i Rækker Mølle

Det er vist gået hen og blevet en tradition, at spejdergruppen i Rækker Mølle indbyder til nytårstaffel. Spejdergruppen inviterer først i det nye år alle de mange frivillige til en udsøgt middag, som tak for den store indsats, der er blevet ydet til spejderarbejdet i Rækker Mølle i det forgangne år.

Charlotte Ruby, der er grupperådsformand, har styr på gæstelisten, der tæller repræsentanter for det pedel-team, der tager sig af vedligeholdelsen af arealerne omkring spejderhuset. Ligeledes er Holmsborgteamet repræsenteret. Det tager sig af rengøring af Holmsborglejren, når den har været udlejet. Derved tjenes en god skilling til driften af spejderhuset. Grupperådet og spejderledere er også på gæstelisten. Charlotte Ruby fortæller, at 38 har takket ”ja” til invitationen.

Da jeg ankommer til spejderhuset omkring kl. 18.30 summer stedet af aktiviteter. Gæsterne er blevet inddelt i hold, som hver har fået tildelt en opgave. Hold 1 tager sig af borddækning. Hold 2 skal sørge for forretten, der består af en dejlig rejesalat. Hold 3 tager sig af desserten, der består af noget så spektakulært som en ”Rå gulerodsskage  med daim”. Endelig klarer hold 4 aftenens underholdning. En af unglederne hvisker til mig, at et af indslagene er en morsom historie - et andet, det altid sikre hit: fællessang.
Den opmærksomme læser har måske bemærket, at der ikke er omtalt nogen hovedret. To raske spejdervenner danner ”hentehold” og kører til Margit i Hallens kantine, hvorfra hovedretten leveres i varmekasser. Et grupperådsmedlem holder vejret, og det skyldes vist, at ved sidste års bestilling havde hun taget fejl af datoen, så hovedretten måtte bjærges fra et pizzeria i Videbæk. I år klappede alt, og hovedretten – marineret skinke med kastanje og ingefær og dertil to slags salater - kom vel i hus.

Det skal også nævnes, at spejdergruppen naturligvis havde sørget for at taffelgæsterne blev modtaget på behørig nytårsmanér – dvs. de modtog et glas champagne ved ankomsten. Jo spejdergruppen forstår i sandhed at prissætte de mange frivilliges indsats. Et ”kanon” nytårstaffel blev det – et festfyrværkeri af god mad og socialt samvær.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 12-01-2018
Kalender
03-08-2018 19:00
Riffelskydning
-----------------------------------

14-08-2018 10:00
Tur i det blå
-----------------------------------

17-08-2018 19:00
Lerdueskydning
-----------------------------------

13-09-2018 19:00
Foredrag
-----------------------------------

26-10-2018 18:00
Bowling og buffet
-----------------------------------

26-11-2018 19:00
Julekoncert
Opslagstavlen
Design: MediaConnect