4H - Grøn fritid for børn og unge
- Slå i bolledejen
- Få venskab med dyrerne
- Oplev naturen
- Få jord under neglene
I 4H kan du lære, hvordan du passer, plejer og fodre dit dyr.
Du kan gå på opdagelse i naturen, eller du kan lære at bage eller lave spændende mad.
Du vil måske gerne dyrke grøntsager og blomster i din egen have.
Ved opstarten kan du vælge en opgavebog, som passer til din interesse. I bogen må du gerne indsætte fotos, tegninger, historier, opskrifter, pressede planter eller hvad du nu synes. Kun din fantasi sætter grænsen.
I den første tid arbejder du med emnet hjemme hos dig selv, så du kan komme rigtig godt igang. I maj har vi det første besøg, hvor du kan komme med rundt til andre 4H'ere og se deres opgaver. Men du skal også vise din egen opgave frem.
- Har du dyr med, viser du: dyr, foder og evt. bur.
- Har du mad eller bagning med, dækker du bord og laver smagsprøver.
- Har du have med, viser du: have og planter.
- Har du natur med, viser du: naturting du har fundet.
- Har du hobby med, viser du: alle de hobbyting du har lavet.
Ved første og andet besøg, giver vi dig point for din opgave. Disse points bliver lagt sammen og skrevet på et pointkort, som uddeles til afslutningen. Du skal ikke være nervøs for de point, vi giver dig. Vi er ikke skrappe eksamens lærer. Det vigtigste for os er, at du synes, det er sjovt at være med i 4H.
Du skal ikke altid arbejde alene i 4H. Du får også mulighed for, at være sammen med andre 4H børn.
Kort efter opstarten er der aktivitetsdag på Rækker Mølle Skole. Det er lidt forskelligt hvad vi laver. Her er nogle eksempler:
- maler T-shirts
- maler stenfigurer
- laver mad
- har sjove konkurrencer
- laver drager
- hygger os
kræmmermarkedet. Her kan du tage dit dyr med, eller du kan lave en flot udstilling. Du får points af dommerne og kommer rundt i ringen, hvor der uddeles præmier. I november holder vi afslutning på Rækker Mølle Skole. Først har vi generalforsamling for de voksne. Imens er der underholdning og sjov for børnene. Derefter uddeles pointkort og pokaler. Vi har som regel også amerikansk lotteri med mange fine gevinster.
Efterhånden som de forskellige aktiviteter kommer, deler vi sedler ud, hvor du får nærmere besked om tid, sted, hvad vi skal lave osv.


