- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

KRÆMMERMARKED PÅ RÆKKER MØLLEGÅRDEN

Lørdag den 30. juni afholdt Rækker Møllegården det årlige kræmmermarked. Vejret viste sig for en gangs skyld fra den pæne side med solskin og en frisk brise. Rigtig mange kræmmere havde købt en standplads, så udbuddet af varer var stort. Jeg talte med en af kræmmerne, som var meget tilfreds med forholdene og mente, at han fik et lille overskud med hjem.

Markedet åbnede kl. 9 med 4 H børnedyreskue, og før markedet lukkede, blev der uddelt præmier til deltagerne.
Kl. 9.30 begyndte indvejningen til det store havetraktortræk, og kl. 11 startede trækket med mange deltagere. Havetraktortrækket tiltrak mange tilskuere, som fik sig en god oplevelse.
Kl. 11.30 optrådte klovnen Tapé med et alsidigt program med mime, artisteri, musik og klovneri. Han fangede børnene med sin kunnen og gik også på scenen om eftermiddagen.
Kl. 12 blev der serveret sild og pølsemad i frokostteltet, og Videbæk harmonikaorkester leverede taffelmusikken. Motorcykelklubben lagde også vejen forbi markedspladsen.

Der var blevet indleveret 10 kager til bedømmelse af et smagsdommer-panel bestående af: Helena Lykkevold Johansen (Bølling) og Ole Dransfeldt (Finderup) og Jens Kristian Holmgaard (Rækker Mølle). Efter en prøvesmagning, der varede halvanden time kunne resultatet offentliggøres.
1. præmien på en middag for to på Rækker Møllegården gik til Nadia Josefsen. 2. præmien på to flasker vin gik til en Finderup kage og 3. præmien på 1 flaske vin gik til Caroline og Hanne Serup Emborg. Efter prisoverrækkelsen blev de 10 kager solgt på auktion.

Arrangørerne udtrykte stor tilfredshed med arrangementet og glædede sig over de mange besøgende og sluttede markedet af med at indbyde til spisning i teltet.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse

Sidst opdateret: 01-07-2012
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

02-04-2024 15:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
Design: MediaConnect