- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Minihøjskolen bliver nu en forening

Information vedr. Rækker Mølle Minihøjskole

I de 29 år, minihøjskolen har eksisteret, har den været ledet først af Aggers udvalg og senere af det nuværende minihøjskoleudvalg. Der har ikke været nedskrevne rammer, men en fornemmelse af, hvordan tingene skulle fungere. Fremmødet har vist, at udvalgene har ramt rigtigt.

MEN vi må erkende, at det bliver vanskeligere at finde oplægsholdere, der vil optræde "gratis", dvs. for vin og kørepenge, og derfor har vi nu undersøgt mulighederne for at søge tilskud via fonde og lignende.

Det første, der sker, når man kontakter en potentiel bidragsholder, er, at man bliver bedt om at sende sine vedtægter, og så står man der som brødrene i Klodshans og ved ikke, hvad man skal sige; for vi er jo ikke en forening og har dermed ingen vedtægter.

Det har vi så ændret på ved at oprette foreningen "Rækker Mølle Minihøjskole". Det det nuværende udvalgs hensigt at fortsætte minihøjskolens drift på samme måde som tidligere. "Eleverne" vil blive medlem af foreningen via deres betaling, men vil ellers ikke blive berørt af den nye organisation. Udvalget vil fungere som en selvsupplerende bestyrelse med det ene formål at få råd til mere spændende oplægsholdere, så det bliver endnu mere attraktivt at deltage i højskoleformiddagene.

Minihøjskoleudvalget
Efteråret 2013

Sidst opdateret: 19-10-2013
Kalender
18-04-2024 16:30
Ren By og Hotdogs
-----------------------------------

28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
ÅRSMØDE
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
Årsmøde i Lokalarkivet
-----------------------------------

26-05-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

30-06-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect