- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Afslutning i Rækker Mølle for amerikansk volontør -
en slags fest, der godt kan være lidt svær at forstå for de små!

Det flotte dannebrog blev hejst højt til vejrs, og børnenes reaktion var straks: ”Hvem har fødselsdag” eller ”Er det fordi jeg skal starte i skole”

  • Nej! i dag var sådan en slags fest i Børnehaven Lærkereden i Rækker Mølle, der er lidt svær, at forstå for børnene, og også en lidt sørgelig en af slagsen, nemlig en afskedsfest for vores amerikanske volontør, Hannah Belle Porter. Helt fra Boston var hendes forældre og søster rejst, netop for at deltage i denne afskedsfest.

Der er ingen tvivl om, at det har krævet mod at vælge at tage et halvt år til det mørke Vestjylland - langt væk fra hjemmevante omgivelser, når man kun er 18 år. I det halve år hun har været i Børnehaven Lærkereden, har hun været god til at lære det danske sprog, være nærværende og rumme børnene og deres forskelligheder. Hun har desuden været god til, at lære fra sig omkring den amerikanske kultur. Hun har bl.a. arrangeret en amerikansk uge, hvor børnene lærte om den amerikanske uafhængighedserklæring, lærte amerikanske sange og lege, afsluttende med stor amerikansk middag.

Den sidste dag for Hannah i Lærkereden blev fejret således:

  • Hannah kom i ”den gode stol” med alle børnene omkring sig.
  • Vi sang vores nationale Lærkerede sang: ”Jeg ved en lærkerede”
  • Der blev holdt tale både på dansk og engelsk fra leder Hanne Markussen og stuepædagog Sonja Christensen
  • Hannah sang ”Old Mc Donald had a farm” sammen med alle børnene
  • Der blev delt gaver ud fra både børn og voksne i Lærkereden
  • Afslutningsvis delte hun amerikanske slikkepinde ud

Hele personalet ønsker Hannah alt det bedste i fremtiden.

Sidst opdateret: 27-06-2014
Kalender
28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
ÅRSMØDE
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
Årsmøde i Lokalarkivet
-----------------------------------

26-05-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

30-06-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

25-08-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect