- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Kræmmermarked på Møllegaarden!

Lørdag den 28. juni 2014 afholdt Rækker Møllegaarden det årlige kræmmermarked. Vejret var perfekt til at sætte gang i softicemaskinen og taphanen i spiseteltet. Mange kræmmere havde købt en stand på markedet - så ingen behøvede at gå tomhændet hjem. På vej til markedet mødte jeg en lille pige, der ømt krammede en hamster, hun havde købt for 100 kr.
Det store trækplaster var havetraktortrækket, der samlede mange tilskuere. Jeg tør ikke sige, hvor mange traktorer der var tilmeldt, men tør sige, at det var det største antal, jeg har oplevet. Godt var det at se, at der også var piger, der stillede op til en dyst, der ellers synes forbeholdt drenge med benzin i blodet.

Traditionen tro havde arrangørerne indbudt til ”Den store kagedyst”. 13 i de 4 sogne havde taget udfordringen op. Årets smagsdommere var: Karen Andersen, Margit Hansen og Jens Kristian Holmgaard. At finde de tre bedste kager var ikke let, for alle 13 kager var af høj kvalitet. Dommerpanelet brugte en god time på at nå frem til et resultat og opløbet var tæt. Dommerpanelet gav point for smag, udseende og råvarer.
De tre første pladser gik til: 1) Camilla Midtiby – 2) Laila Frandsen – 3) Berit Bollerup. Første- og andenpræmien var en middag for 2 på Møllegaarden, og 3. præmien var to flasker vin. Efterfølgende kom de 13 kager under hammeren og alle kager blev solgt og indbragte arrangørerne ca. 800 kr.
I forbindelse med kageauktionen blev vinderne af traktortrækket annonceret. Der blev uddelt 1., 2. og 3.-pokaler i 3 grupper: ”De lette” (op til 250 kg.), ”De mellemtunge” og ”De tunge” (over 500 kg.). Ud over de nævnte kategorier havde arrangørerne af traktortrækket også valgt at give en pokal til en deltager fra Borris, som var på polterabend.

Hoppeborgen og ”Det muntre Køkken” tiltrak mange børn, mens de voksne søgte til de to pølseboder og spiseteltet. I spiseteltet spillede Inger Lise og Karen.

Arrangørerne udtrykte stor tilfreds med de mange besøgende og omsætningen. Arrangementet sluttede med en indbydelse til at spise en ”Kræmmermarked-menu”. En halv grillstegt gris stod på menukortet.

En dejlig dag for de mange frivillige på Møllegaarden. En af deltagerne, jeg spiste en pølse med, udtrykte sin taknemlighed med ordene: ”Det var godt at borgerne købte Møllegaarden”. Og sandt er det. Møllegaarden er et attraktiv for lokalområdet, som samler mange frivillige til en engageret og meningsfuld opgave.

Tillykke med et vellykket kræmmermarked til fordel for Møllegaarden. JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 28-06-2014
Kalender
08-12-2024 00:00
3. division damer
-----------------------------------

08-12-2024 15:00
1. division herrer
-----------------------------------

08-12-2024 16:00
Julekoncert i Hanning Kirke
-----------------------------------

08-12-2024 16:45
2. division herrer
-----------------------------------

13-12-2024 09:30
Juleafslutning i Minihøjskolen
-----------------------------------

15-12-2024 15:00
1. division herrer
Design: MediaConnect