- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Håndboldcamp i Rækker Mølle


De to sidste år har Rækker Mølle Håndbold indbudt til håndboldskole i den første uge af skoleferien. De første par år har der været tale om et tilbud for spillere i Rækker Mølle og Borris; ”men i år har vi valgt at invitere andre klubber i vores område”, fortæller Ditte Bollerup. Invitationen er i år gået til: Skjern Håndbold, TFGF Tarm, Vorgod-Barde, Videbæk-Fiskbæk og Borris.

Man må sige, at initiativet er blevet godt modtaget. 68 børn fra 6 forskellige klubber er meldt til arrangementet, der er for spillere i alderen 9-13 år (u11 og u13).
At afvikle så stort et arrangement kræver en stor indsats af mange frivillige. Der er ca. 14 vokse omkring børnene i de tre dag skolen ringer ind til timer. Mandag var der skole fra 9-15 og fra tirsdag til onsdag var skolen med overnatning. Der var tale om en spændende aften for de unge spillere, idet ligaspiller Jørgen Rasmussen kom og underholdt ligesom aftenen bød på et spændende nat/aftenløb rundt om søen.

Skolen har timer i øvelser på græs, i sand, måttetræning, styrke og andre øvelser i hallerne. Med så mange deltagere har alle tre haller i Rækker Mølle været i brug – også den nye Astrup Arena.

Halbestyrer Margit Hansen har sørget for god forplejning under hele arrangementet. Tirsdag, da Portalens udsendte var på besøg, stod den på flæskestegssandwich til frokost og ”boller i karry med ris” til aftensmad.


Ditte Bollerup er glad for den store deltagelse, der lægger op til en gentagelse næste år. Ligeledes er det en stor glæde, at det er lykkedes at samle et stort team af frivillige, der vil tage børnene i en skole for livet.
JH - Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse.
(Tekst: Ditte Bollerup/Jens Kristian Holmgaard. - Billede: Line Lind Madsen/Jens Kristian Holmgaard.)

Sidst opdateret: 01-07-2020
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect