- Velkommen til Rækker Mølle Portalen



LUKNING AF KØBMANDEN
Lukningen af Købmanden i Rækker Mølle er en realitet! På anmodningen fra Portalen har Adal sendt en redegørelse for lukningen. Af redegørelsen fremgår det, at de, der har forudindbetalt penge til varekøb og endnu har penge på kontoen, vil blive kontaktet. Da der ikke er tale om en konkurs, men en frivillig lukning kan det endnu ikke siges, hvorledes det står til med de 480.000 kr., som er indsamlet - men Adal har lovet at sende Portalen meddelse herom, så snart han har overblik over økonomien.

Kære kunder og borgere i Rk. Mølle.

Her er sidste nyt i forbindelsen med lukningen af vores købmand.

Til de som ikke skulle være på Facebook vil de kunne læse denne og kommende opdateringer på portalen.

Først vil jeg appellere til at rygtedannelse ol. bliver holdt på et minimum og skulle I have spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig på 29764159.

Grunden til lukningen, er som tidligere beskrevet, at det ikke er en rentabel forretning. Det budget, som de forskellig ambassadører havde fået udleveret, og som blev gennemgået på borgermøder mm. vil klart vise, at en omsætning på 250.000kr i gennemsnit i de sidste 3 mdr. ikke er nok.

Vi modtog i sidste uge en statusopdatering fra byens borgere. Jeg er ikke bekendt med hvor mange der har deltaget. De skriver:

Positivt: Fin butik, kundevenlig, høj service, dejlig med billetkøb, fin SMS-service, åbningstider egentlig ok, men gerne udvidet til kl. 18.00.

Negativt: Disken er for lille - det er uoverskueligt hvilke varer der bliver bippet, giver usikkerhed, der mangler prisliste, der mangler håndkøbsmedicin.

Dertil er der kommet mange gode forslag mht. varesortiment mm.

Når jeg læser den igennem bliver jeg lidt forbavset når et af forslagene f.eks. omhandler at kasseapparatet skal flyttes fra det lille bord til disken. Det er længe siden den blev flyttet til disken, og det må derfor så indikere, at man ikke har været i butikken siden. Hvis det er tilfældet, giver det derved også mening, når man så i samme skrivelse efterspørger varer, vi har haft længe - såsom discount sodavand, fersk kylling, medisterpølse mm.

Det jeg har givet udtryk for i forbindelse med dette projekt har været følgende: Vi skal finde det varesortiment, som kunden vil købe!! Rk. Mølle købmand er ikke Netto, Bilka osv.!! Dagrofa har anbefalet et varelager på 250.000kr

For at kunne købe flere varer hjem kræver det omsætning og at byens borgere handler så meget af deres indkøb lokalt. Det vil øge omsætningen og derved butikkens sortiment.

Skolen og andre havde givet udtryk for, at man ville købe frugt hos vores købmand. Dette skete ikke og gjorde, at vores afsætning af frugt ikke var som forventet. Det resulterede i et begrænset sortiment for at mindske spild.

Der var et nyt tiltag som var på vej i trykken, men som heldigvis blev standset i tide. Vi ville til at køre varer ud pr. bestilling i samarbejde med Slagter Kirkeby. Det skulle være deres "Egnsretter" samt vare fra butikken. Derudover har der været en annonce trykt i Videbæk for at reklamere for vores special afd.

Det koster alt sammen penge, og hvis der ikke er nogen omsætning, fordi man som kunde venter på, at der kommer de varer, man ønsker, så kan det ikke lade sig gøre at drive en købmand, medmindre jeg selv skød minimum 500.000kr i projektet. Det har jeg aldrig givet udtryk for, at jeg kunne eller ville!!

Jeg er ved at sælge det sidste varelager og inventar, som ikke hører til købmandsgården. Der er nogle frostvarer tilbage, og for dem der fortsat har penge på kontoen vil jeg kontakte jer, så snart jeg har et overblik over, hvad der er tilbage.

Mvh. Adal

Sidst opdateret: 01-11-2016
Kalender
28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
ÅRSMØDE
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
Årsmøde i Lokalarkivet
-----------------------------------

26-05-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

30-06-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

25-08-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect