- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Mortens Aften på Møllegården

Fredag den 10. november inviterede Møllegården til Mortens Aften. Traditionen med at fejre den hellige Morten eller Martin på hans helgendag den 10. november går tilbage til katolsk tid. Morten eller Sankt Martin af Tour ville ifølge legenden ikke være biskop og gemte sig i en flok gæs for at undgå valget; men flokken gav sig til at larme og afslørede derved Martin. Han bestemte derfor, at hvert år måtte en flok gæs lade livet for at komme på menukortet.
På vore breddegrader har vi haft lettere ved at skaffe ænder, så derfor er det oftest en and, der ses på tallerkenerne Mortens Aften. Og således gik det også for sig på Møllegården.

Alle stuer i Møllegården var fyldte til sidste plads med 45 Sankt Mortens-gæster.
I år måtte jeg være ude i god tid med at bestille plads, så det ikke skulle gå som sidste år, hvor jeg kom for sent.
Det er rygtedes, at der serveres en god and på Møllegården, så derfor var der rift om pladserne. Tidligere 4-kløverbeboere fra Skjern og Videbæk havde fundet vej til Møllegården og fik sig en hyggelig aften blandt herboende venner og bekendte.

Mads Vendelbo bød velkommen inden serveringen tog sin begyndelse. Menuen blev leveret af slagter Kirkeby, og det var en fin og mør and, der blev serveret. Risalamanden var også helt i top. Mellem serveringerne blev der plads til sang og gode snakke.
Det meget vellykkede arrangement, der tåler gentagelse til næste år, sluttede med kaffe og en småkage.

JH
> Klik på et billede for at se serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 13-11-2023
Kalender
08-12-2024 00:00
3. division damer
-----------------------------------

08-12-2024 15:00
1. division herrer
-----------------------------------

08-12-2024 16:00
Julekoncert i Hanning Kirke
-----------------------------------

08-12-2024 16:45
2. division herrer
-----------------------------------

13-12-2024 09:30
Juleafslutning i Minihøjskolen
-----------------------------------

15-12-2024 15:00
1. division herrer
Design: MediaConnect