- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Der arbejdes med fremtiden!

Den 16. september indkaldte Foreningsrådet til fællesmøde for udviklingsgrupperne fra Fremtidsværkstedet.
Mødet var en følge af det Fremtidsværksted, der blev afholdt den 10. januar 2009 på Sædding Efterskole, og som resulterede i 261 ideer til en fremtid for Firkløverområdet.
Efter nogle nætters søvn blev de mange forslag kogt ned til 8 emner, der er blevet viderebearbejdet.
De 8 grupper, der blev etableret, skulle arbejde med følgende emner:
Bryghus
Cykelstier / naturstier
Fælles multihus
Skolens fremtid
Rækker Mølle Invest
Foreningssamarbejde – Fundraising
Tilflytterpakken – personlig
Vindmøllelaug

Der er efterfølgende blevet afholdt møder for de forskellige fremtidsgrupper, og mødet den 16. september var det 3. i rækken.

Poul Nielsen, der er formand for Foreningsrådet, bød velkommen og kastede straks bolde i luften omkring bedre information om Fremtidsværkstedets arbejde og stillede spørgsmål til det motto, der er sat for Fremtidsværkstedets arbejde: ”Det gode liv på landet”. Kunne der findes et bedre, og skulle det måske anvendes på de byportaler, der er blevet opstillet?

Museumsinspektør, Per Lunde Lauridsen gennemgik den strategi, der arbejdes med i Fremtidsværkstedet for Firkløversognene og fremlagde den rapport, som styregruppen har indsendt til Velfærdsministeriet (Se rapporten). Per Lunde Lauridsen pegede især på strategiens markedsføringsdel, der allerede er ført delvis ud i livet med udgivelsen af Firkløver-Info. (Se Firkløver-Info)

Herefter var det de 8 gruppers tur. Siden starten er de 8 nu blevet til de 6.
Gruppen ”Multihus” har nedlagt sig selv i erkendelse af, at tiden ikke er inde til at slå de mange huse sammen til et. Fondraising-gruppen har også nedlagt sig selv; men de andre grupper var repræsenterede – endskønt nogle af dem befinder sig i en afventende position.
Således gælder det Bryghusgruppen.
Gruppen ”Rækker Mølle Invest blev i sin tid til byforskønnelsesgruppen. Denne gruppe søger, at give bolden videre til de lokale Sogne og Borgerforeninger. Poul Nielsen var nu ikke stemt for en sådan uddelegering af arbejdet, idet han mente, at chancerne for at få tilskud til eventuelle projekter var større, hvis man repræsenterede et større bagland.

Den gruppe, der er længst fremme i skoene, er: Skolens fremtid. Gruppen har allerede etableret en støtteforening for Rækker Mølle Skolen og ønsker på denne måde at være med til at understrege nødvendigheden af en lokal skole. Et stærkt kort er gruppen i tilfælde af, at politikerne skulle komme i tanker om at nedlægge skolen.

De resterende grupper fremlagde rapport om arbejdet, og Ejnar Tylvad udtrykte stor tilfredshed og glæde over det arbejde, der allerede er gjort for at sikre 4-kløverområdet en bæredygtig fremtid. Han tilføjede håbet om at Foreningsrådet fortsat ville tage hånd om arbejdet.
Bente Tang fremlagde i den forbindelse en liste over de emner, som Foreningsrådet mener, der bør arbejdes videre med. Listen er en følge af de 261 forslag, der blev fremsat på Fremtidsværkstedets møde den 10. januar.

På mødet blev det også diskuteret, hvorledes arrangementerne præsenteres bedst på Byportalerne. Christian Sørensen arbejder videre med en farbar og overkommelig løsning på problemet.

Godt var det, at møde den interesse og iver, der er for at sikre 4-kløveret en bæredygtig fremtid. Foreningsrådet er sikret en vigtig rolle og fremtid med at samle alle de mange initiativtråde og være tovholder på dem.
JH

Sidst opdateret: 18-09-2009
Kalender
08-12-2024 00:00
3. division damer
-----------------------------------

08-12-2024 15:00
1. division herrer
-----------------------------------

08-12-2024 16:00
Julekoncert i Hanning Kirke
-----------------------------------

08-12-2024 16:45
2. division herrer
-----------------------------------

13-12-2024 09:30
Juleafslutning i Minihøjskolen
-----------------------------------

15-12-2024 15:00
1. division herrer
Design: MediaConnect