- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Fødselsdagsfest på Finderup Efterskole

Fredag den 9. januar inviterede Finderup Efterskoles bestyrelse til reception. Anledningen var at skolens respekterede leder, Karen Bastrup fyldte 60 år. Fødselsdagen var mandagen forinden. Det passede skolens personale godt, for Karen holdt fri, og så var der mulighed for, at personale og elever kunne forberede fødselsdagsfesten.
Kl. 13 strømmede fødselsdagsgæsterne ind i skolens store hal. Bent Dyrvig bød velkommen til de mange og fortalte, at Karen havde ønsket, at det blev en fødselsdagsfest fuld af sang. Derfor indledtes festen med en sangtime. Karen kunne fortælle, at det var såkaldt ”Finderup-sange”, hun havde valgt.  Eleverne førte da også an og sang igennem. Der var tale om en blandet buket af sange og salmer. Blandt andet sang man: En rose så jeg skyde, Livstræet, Man er som man er, Nåden er din dagligdag og mange mange flere. Karen udtrykte sin glæde over det store fremmøde. Da Karen havde valgt den sidste sang, og hun troede, det var forbi overraskede eleverne med at synge ”Du kom til vor runde jord”.

Efter sangtimen serverede køkkenleder, Gitte Kollerup en let fiskeanretning. Karens Bastrups børn kom med et indslag, ligesom skolens medarbejdere havde arrangeret giro 413 til ære for Karen. Bent Dyrvig holdt også tale for fødselaren. En flot og festlig 60 års fødselsdag afholdt Efterskolen for Karen.
JH
Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 11-01-2015
Kalender
28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
ÅRSMØDE
-----------------------------------

07-05-2024 19:30
Årsmøde i Lokalarkivet
-----------------------------------

26-05-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

30-06-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

25-08-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect